traening-close

Vi tilbyder individuel træning og holdtræning i nye og moderne faciliteter

  • Styrketræning i trissesystem, frie vægte (kettlebells og håndvægte) og elastikker samt funktionel træning.
  • Holdtræning:  Bassin-, ryg-, knæ/hofte (GLAD), neurohold og fysiopilates. Vi er åbne over for nye idéer hvis du skulle have et særligt ønske til et nyt hold.
  • Personlig træning til vægttab, forbedre kondition/styrke eller blot hvis du vil forkæle dig selv og har behov for motivation og støtte i din træning.
  • Genoptræning / rehabilitering er for dig der ikke har fået tilstrækkelig genoptræning efter en skade eller operation.
  • Løbestilsanalyse til dig som vil fordybe dig i din løbestil. Du oplever måske hyppige overbelastningsskader, og har måske behov for at få styrket muskulaturen og få lagt et program således du undgår skader.
  • Kredsløbstræning – træn på cykel, løbebånd, romaskine og crosstrainer.
  • Testning: Er for dig der vil monitorere din træning og din fremgang. Vi kan tilbyde et testbatteri hvor vi måler dit kondital v.h.a. Watt-max test, din styrke i overkrop og ben samt fedtprocentsmåling og måling af bodyage.

Vores filosofi er at din træning foregår så funktionelt som muligt, således overførselsværdien er i top. Ved at lave funktionel styrketræning, arbejder du med mange muskelgrupper på én gang  og du forbedrer samtidigt din stabilitet og balance.

Vi sammensætter et program til dig, på dine primisser og med hensyntagen til eventuelle problemområder som du måtte have.

 

Holdtræningsoversigt

Ryghold (mandage kl. 11-12 og torsdage fra 10.30 til 11.30)

For personer med tilbagevendende og kroniske rygsmerter. Instruktør: Fysioterapeut Heidi Jørgensen/Trine Sørensen

Åbent træningshold (mandage kl. 13.30-14.30)

For personer der ønsker at få vejledning under træning. Vi træner styrke, stabilitet og konditionstræning med niveauinddeling så alle kan deltage. Instruktør: Fysioterapeut Lasse Kildevæld

Almen træningshold (tirsdage og torsdage kl. 9-10.30)

For personer der ønsker (gen)optræning efter et langt sygdomsforløb eller almen svækkelse. Kombination af gangtræning, funktionstræning, styrketræning og konditionstræning. Instruktør: Fysioterapeut Heidi Jørgensen/Trine Sørensen

Fysio pilates: (mandage kl. 15.30-16.30)

For personer der ønsker at dyrke pilates på en skånsom måde, der tilgodeser problemer i led og muskler. Der lægges vægt på kropsstammetræning (core) Instruktør: Fysioterapeut og certificeret fysio pilates instruktør Heidi Jørgensen/Trine Sørensen

Bassinhold (Rønbjerg, tordage kl. 14-14.45 og 14.45-15.30)

For personer med forskellige gigtlidelser, ryg /nakkebesvær og muskelsvækkelse. Du får en skånsom træning af bevægelighed og styrke i 34 gr. varmt vand. Instruktør: Fysioterapeut Kristian Vejlgaard / Lasse Kildevæld.

Neurohold (onsdage kl. 12-13)

Træning for personer med en lidelse i nervesystemet, herunder parkinsonisme, sklerose, følger efter slagtilfælde m.fl. Der trænes styrke, kondition, balance og funktion. Instruktør: Fysioterapeut Kristian Vejlgaard.

G.L.A:D hold (tirsdage og fredage kl. 11-12)

Til personer med slidgigt/artrose i knæ og hofteled. Træning i alle stadier af artrose. Består af 1½ times teoriundervisning, herefter 2 træninger om ugen i 8 uger. Træningen består af  kondition, styrke og stabilitetsøvelser. G.L.A:D-instruktør: Fysioterapeut Lasse Kildevæld

Fredagshold (fredage kl. 13-14)

Her er der fokus på fysisk træning, primært styrke og konditionstræning for hele kroppen. Der er ligeledes meget fokus på det sociale med snak, kaffe og kage. Instruktør: Fysioterapeut Kristian Vejlgaard

Nakke og skulderhold (torsdage 16.30 – 17.30)

Holdet henvender sig til folk med skulder og nakkeproblemer. Der trænes styrke, stabilitet og bevægelighed for at opnå en bedre funktion og færre smerter. Instruktør: Fysioterapeut Kristian Vejlgaard

Onsdagsholdet (onsdage 9.00 -10.00)

Fokus på ældre borgere der har behov for at fortsætte deres træning, efter genoptræningsforløb i kommunalt, hospital eller privat regi. Vi arbejder på at forbedre eller vedligeholde styrke, balance, stabilitet og kondition.

Instruktør: Fysioterapeut Heidi Jørgensen / Trine Sørensen